Hvorfor en psykolog?

Det kræver mere mod at gå ind til psykologen end at blive udenfor

De fleste mennesker værdsætter selv at håndtere de udfordringer livet giver dem.

Samtidig oplever rigtig mange mennesker begivenheder og hændelser, der i perioder eller over længere tidsrum overstiger de kræfter, der er til rådighed for at løse aktuelle, konkrete og svære problemstillinger.

Fordelen ved at gå til psykolog er, at du kommer til at tale med et menneske, som kan forholde sig objektivt til problemstillingerne og som har en faglig ekspertise og erfaring i at håndtere psykologiske problemstillinger.


Alle mennesker har et bristepunkt

Psykologiske problemer kan helbredes. Hvis behandlingen starter i tide kan de fleste blive fri for deres vanskeligheder eller mindske et psykisk ubehag.

Ved at kontakte psykologen forholder du dig til og har taget stilling til at din aktuelle livssituation overstiger, hvad du selv kan løse lige nu.

Du viser, at du har mod til at udfordre dine vaner, holdninger og værdier og er parat til at indgå i en konstruktiv dialog med et fagligt kompetent menneske.

Ikke for at blive afhængig af psykologen, men for at du selv igen bliver i stand til at handle, så din livssituation ændrer sig i en konstruktiv og positiv retning.​

Psykologcentret

​Vesterbro 35, 9000 Aalborg Klik på adressen for rutevejledning

Samarbejder desuden med andre forsikringer/forsikringsnetværk​

Priser og Betaling

Du finder priser og betaling på siden for den enkelte psykolog.

Ved samtaler med Sygesikrings henvisning afregnes der kontant / Mobile Pay efter hver samtale. 

Ved samtaler, der er betalt af forsikringen, afregner psykologen direkte med forsikringen / forsikringsnetværket og du har dermed ingen udgifter forbundet hermed.
​Vi indberetter automatisk til Sygeforsikringen danmark, såfremt du oplyser at du er medlem.

Afbud skal meddeles senest kl 16 dagen før. Ellers skal du betale afbudsgebyr.